Det er en stor opgave, at skulle opdrage sit barn. Det er en central del af det, at være forældre til et barn, at vi opdrager det på bedst mulig vis. Det betyder dog ikke, at det på nogen måde er en let opgave. Der findes ikke noget endelig facitliste for, hvordan man bedst opdrager sit barn. Der er masser af folk derude, der mener at deres tilgang er den bedste. Du kan købe lange bøger om børneopdragelse, men ingen af dem er enige med hinanden. Der er samtidig ingen af disse forfattere, eller prædikende forældre, der kender dine børn. Hvert eneste barn er unikt, og opdragelsen er nødt til at tilpasse sig det enkelte barn. Livet som forælder er altså et, der er fyldt med usikkerhed og angst. Vi kan aldrig vide os helt sikre på, om vi griber opdragelsen korrekt an. Denne usikkerhed fylder os med frygt: vi ønsker vores barn det bedst mulige liv. Vores barns opdragelse lægger fundamentet for dets videre færd ud i verden. Når vi ikke føler os helt sikre på vores evne til at opdrage vores barn, så er det altså noget, der bekymrer os.

Denne bekymring er dog et kraftigt tegn på, at du tager opdragelsen af dit barn seriøst. Bare det, at du er opmærksom på den store udfordring der ligger i god opdragelse, fortæller mig, at du er en god forælder. Dit barn er heldig, at han eller hun har dig, som sin mor eller far. Du går nemlig op i opdragelsen, og overvejer hele tiden, om du gør det rigtigt. Ved konstant at stille spørgsmålstegn ved den måde du opdrager på kan du konstant forbedre dig selv. Ingen er født som de perfekte forældre. Ingen kan læse en bog, der giver dem alle svarene. Men alle kan gøre deres bedste, og så lære af deres erfaringer. Hver eneste gang du opdrager dit barn har du altså en chance for at lære noget nyt, der gør dig endnu bedre til, at opdrage på en sund og givende måde.

Det kan dog godt betale sig, at lære af andre forældres erfaringer. Man bør ikke tage andres erfaringer som gospel: husk på, at alle børn er unikke. Men du kan lade dig inspirere af, hvad andre forældre har gjort. Du kan prøve deres tilgange, og se hvordan det udspiller sig. Måske virker det for dig, måske gør det ikke. Måske kan du tilpasse deres tilgang så den passer til dig og til dit barn. Under alle omstændigheder vil du lære noget, der gør dig endnu mere effektiv i din opdragelse.

Jeg har personligt erfaret, at metaforer er noget, der fungerer rigtigt godt i opdragelsen af mine børn. Jeg elsker at manifestere disse metaforer i den virkelige verden. Det gør jeg blandt andet ved, at bruge det Fodboldmål vi har ude i vores have, som en aktiv del af opdragelsen.

Jeg ønskede eksempelvis at lære mit barn, at man aldrig skal give op. Så vi gik ud i haven, og jeg stillede mig som målmand i fodboldmålet. Jeg sagde til min søn: ?Jeg er større og hurtigere end dig. Men det er muligt for dig at score et mål alligevel. Jeg lover, at det vil lykkes dig, hvis du aldrig giver op.? Han skød og skød i to timer, men jeg lod ingen af skuddene nå i mål. Så kaldte min kone på mig inde fra køkkenet, og bad mig komme og hjælpe. Så snart jeg havde bevæget mig væk fra målet løb min søn hen til bolden, og skød den direkte ind i målet. Han lærte noget meget vigtigt den dag. Hvis du aldrig giver op, så vil omstændighederne på et eller andet tidspunkt åbne op for, at du kan opfylde dit mål. Det var ikke bare noget han lærte igennem en historie eller et godt råd. Det var noget han oplevede på egen krop: han fik et mentalt billede ? en manifesteret metafor ? af denne visdom.